Nyhedsbrev april 2016

Det er netop nu muligt at investere i husstandsvindmøller med et fornuftigt afkast, da man stadig opnår det forhøjede tilskud, som giver en samlet afregning på 2,12 kr/kWh i 12 år. Samtidig giver det muligheden for at blive selvforsynende med grøn energi.
Den samlede årlige kvote for installeret effekt er på 1 MW, så der gælder først-til-mølle princippet, inden denne kvote opbruges.

Den nye puljeordning for møller solgt i 2016
Vi afventer stadig godkendelse af L30 støtteordningen fra EU.
Når EU godkendelsen foreligger, skal energiministeriet udarbejde en ny bekendtgørelse. Det er ud fra denne, at der skal søges om tilsagn til forhøjet afregningspris (samlet betaling på 2,12 kr/kWh i 12 år) og om nettomålerordning. Vi forventer dog, at ansøgningsblanketterne vil være nogenlunde identiske med dem der bliver brugt i dag.

Derfor anbefaler vi nye kunder at lade CIRKEL Energi håndtere procedurerne ved:
– at du udfylder de to nuværende blanketter. (Ansøgning om nettoafregning, samt Ansøgning om pristillægget).
– at du underskriver en fuldmagt til CIRKEL Energi.

På denne måde sikrer vi at alle dokumenter er klar til at kunne indsendes samme minut 1 MW-puljen åbner. Det giver størst mulighed for at få tilsagn – og du slipper for at følge med på Energinet.dk’s hjemmeside.

Status på dispensation på forhøjet tilskud i 20 år for møller solgt i 2015
Vi har december 2015 indsendt ca. 110 ansøgninger til Energinet.dk, vedrørende dispensation jf. lov af 1. juni 2015 om ændring af VE loven om manglende nettilslutning inden den 1. januar 2016. Energinet.dk har indtil nu behandlet ca. 2/3 af vores ansøgninger og vi følger dagligt op på afgørelserne.

Opstillede møller i 2016
CIRKEL Energi har i år indtil videre opstillet 15 husstandsvindmøller i Jylland. 11 af møllerne er Gaia-Wind 133 10 kW og fire er 25 kW og 10 kW SWP møller.
Fra og med april måned vil der blive opstillet tre møller om ugen.

Åbent Hus arrangementer
Vi holder Åbent Hus hos Klaus Holt fredag den 6.maj i tidsrummet 10-14 på adressen Ullerupvej 1, 7760 Hurup Thy.
Her vil være fremvisning af en Gaia-Wind 133 10 kW mølle, et hø-tørrings anlæg samt en foderhæk.
Der vil her være mulighed for at møde vore lokale salgskonsulenter.
Desuden medbringer vi en møllehat i fuld størrelse, så man kan studere alle detaljer på nært hold.
Se detaljer i annonce.

Herudover planlægger vi to Åbent Hus arrangementer på Sjælland sidst i maj måned. Hold øje med hjemmesiden for nærmere information samt datoer.

Vel mødt!

Servicekontrakt – sikrer din totalgaranti!
Vælger du at tegne en servicekontrakt med CIRKEL Energi, opnår du flere væsentlige fordele:
1: lovpligtig service bliver udført af certificeret, erfarent personale
2: du opnår 5 års totalgaranti (servicekontraktens løbetid)
3: nemt, du slipper for selv at føre kalender og holde øje med, hvornår det er tid for årlig service.

Servicekontrakten indeholder kørsel, timeløn til servicemontører, årligt eftersyn efter producentens anvisning og gældende regler samt registrering hos myndighederne. Herudover faktureres sliddele som for eksempel gearolie efter forbrug. Prisliste kan tilsendes ved henvendelse.

En servicekontrakt koster pr. år kr. 3.950,- ekskl. moms.

Kontakt din konsulent for yderligere information.

Grøn energi fra solen
CIRKEL Energi sælger også solcelleanlæg. Vi kan skræddersy anlæg i alle størrelser og til montering på tag eller mark. Tag gerne fat i os for et godt tilbud.

Produktionsberegning, hvorfor egentlig bruge penge på det?
Det korte svar er: for at kende den konkrete værdi af din investering! Med en konkret produktionsberegning på netop din lokation, får du en rigtig god indikation af, hvor meget din mølle vil producere i et middelvindsår. Dette giver dig det bedst mulige udgangspunkt, for at vurdere hvad din tilbagebetalingstid bliver, din interne forrentning samt giver dig overblik over økonomien i møllen de næste 20 år.

Du kan via CIRKEL Energi købe en produktionsberegning til kr. 2.500,- ekskl. moms. Penge, der er givet rigtig godt ud.

CIRKEL Energi – www.cirkelenergi.dk – info@cirkelenergi.dk – T: 7070 1526

Kommentarer til denne post er lukket.